Amsterdam kasvoi kylästä metropoliksi

Vuosisatojen ajan Amsterdam oli pelkkä uinuva kalastajakylä, kunnes vuonna 1610 paikalle ryhdyttiin rakentamaan uutta satamaa ja laajaa kanavaverkostoa. Amsterdamista oli päätetty luoda maailmankaupan keskus.

Amsterdamin kaupunginpuuseppä Hendrick Jacobsz Staets sai vuonna 1610 elämänsä pestin: kaupungin raatimiehet pyysivät 52-vuotiasta mestaria suunnittelemaan kaupunkiin valtavan uudisalueen.

Amsterdamista oli vauhdilla tulossa yksi maailmankaupan keskuksista, ja vastaperustettu Itä-Intian kauppakomppania tarvitsi kosolti tilaa, kun kaupungin satamaan oli alkanut virrata kauppatavaraa kaikkialta maailmasta.

Amsterdamin porvarit halusivat hyödyntää tämän tilanteen. Mestari Staetsin oli kuitenkin tehtävä paljon muutakin kuin vain sataman laajennussuunnitelma ja makasiinialueen kaava.

Lisäksi hänen oli tehtävä jotakin kaupungin muurien ulkopuolelle levittäytyvälle, sekasortoiselle hökkelien ja verstaiden täyttämälle alueelle.

Yhdistyneet alankomaat Uskonpuhdistuksen jälkeen protestanttinen Alankomaat joutui katolisen Espanjan hallintaan. Uskonnollinen konflikti johti siihen, että Alankomaiden eteläosa julistautui itsenäiseksi vuonna 1581 ja muodosti löyhän tasavallan. Varsinaista pääkaupunkia ei ollut, mutta Amsterdam oli kaupungeista suurin, ja 1600-luvulla siitä tuli Euroopan johtava kaupan keskus.

© Polfoto/Corbis & J. Gibson/antiqueprints.com

Laaja slummialue oli turvallisuusriski. Hökkelikylä tarjosi oivan piilopaikan, jonka turvin esimerkiksi espanjalaiset, ranskalaiset tai englantilaiset joukot olisivat huomaamatta päässeet aivan kaupunginmuurin tuntumaan. Staetsin piti siis saada hökkelialuetta asuttava tuhatpäinen, köyhä siirtolais- ja työläisväestö kaupunginmuurien suojaan.

Valtava urakka ei miestä masentanut. Muutaman viikon suunnittelutyön jälkeen hän esitteli raatimiehille uuden asemakaavan. Suurelle paperiarkille oli piirretty uusi satama sekä uusi muuri, joka ympäröi valtavana puolikaarena vanhaa kaupunkia, joka näytti piirroksessa kovin pieneltä.

KARTTA: Amsterdam muuttui metropoliksi

1610: Middelalderbyen

70.000 indbyggere

I 1500-tallet vokser Amsterdam ud over sine volde. En byudvidelse er nødvendig.

Amstel-floden

  • Amsterdam grundlægges i 1100-tallet ved Amstel-flodens udløb i Zuider-søen.
  • For at dræne sumpen graver indbyggerne kanaler, som bliver byens færdselsårer.
  • Amstel-flodens udløb blev ledt gennem Damrak-kanalen. Her lå bl.a. byens børs.
  • Det nye forsvarsværk, som Amsterdams stadstømrer tegner.

1620: Anlægsarbejdet stopper efter to år

105.000 indbyggere

Stadstømrerens udbygningsplan må stoppe, indtil byrådet har fundet flere penge at bygge for.

  • De nye kanaler gør transporten let for købmændene, der skal have deres varer fra havnen til pakhusene.
  • Ved at sælge byggegrunde bag de nye fæstningsvolde strømmer pengene atter ind i byrådets kasse, og byggeriet kan begynde igen.
  • Den nye vold må bygges sammen med den gamle. Vindmøller placeres på bastionerne.

1690: 1600-tallets mest moderne storby

200.000 indbyggere

Kanalbæltet gøres færdig i 1680. I alt 14 km nye vandveje, 80 broer og utallige smukke herskabspalæer pryder byen.

Daniel Stalpaert
  • Amstel-floden ledes gennem kanalerne og sørger for at skylle kloakvandet ud i IJselmeer.
  • 2.000 gadelamper opsættes. Antallet af druknede i byen falder drastisk.
  • Markeder for kvæg, fisk, tømmer, grøntsager m.m. placeres strategisk rundt om i byen.
  • Kanalerne prydes af tusindvis af linde- og elmetræer. Det er et usædvanligt tiltag på denne tid, hvor natur og by bliver holdt skarpt adskilt. Ifølge bystyret skal træerne “forsøde luften” i den ildelugtende by.
  • Krisen i 1670'erne betyder, at de sidste grunde ikke kan sælges. De bliver til park.
  • De riges kvarterer ved Heerengracht med palæer og plads til store haver.
  • Arbejderkvarteret Jordaan med tæt bebyggelse og smalle kanaler.
  • Fæstningsværket er syv km langt og har 26 bastioner. Voldene forfaldt siden og blev fjernet i 1840'erne.
  • VOC's værfter får plads indenfor fæstningsværket.

Mellem den gamle vold og den nye ligger næsten 3 km2 land, som skal udlægges til byggegrunde. Indtægterne fra salget vil betale havnen, kanalerne og fæstningsanlægget. Amsterdam står foran at blive verdens mest moderne by – og det vil ikke koste bystyret en gylden!

Flygtninge med penge og ideer

Blot en menneskealder tidligere havde ingen fantasi til at forestille sig, hvilken eksplosiv udvikling byen skulle opleve. I 1581 var Amsterdam en stille by med 25.000 indbyggere, som levede af fiskeri og handel ved Amstel-flodens udmunding i Zuider-søen.

På denne tid var Antwerpen 130 km længere mod syd det absolutte handelscentrum i Europa. Her landede varer fra hele verden, og de blev solgt videre med gigantisk fortjeneste til købmændene.

Men netop i 1581 ændrede alt sig, da de spanske besiddelser i Europas nordvestlige hjørne erklærede sig selvstændige under navnet “Republikken af de syv forenede Nederlande”.

Selvstændighedserklæringen var en del af de nederlandske provinsers langvarige oprør mod den spanske krone. Efter en lang belejring trængte spanierne ind i den protestantiske by Antwerpen og gav befolkningen valget mellem at blive katolikker – eller forsvinde.

© Rijksmuseum Amsterdam

Formue gav magt

Mere end halvdelen af byens 100.000 indbyggere valgte at flygte mod nord ind i De Forenede Nederlande. Blandt de flygtende var flere rige købmænd, der nu var tvunget til at flytte deres forretning, og i Amsterdam blev de modtaget med åbne arme.

Byen her havde nemlig indset, at den ville få brug for ekstra arbejdskraft, kapital og ekspertise, hvis byen skulle vokse.

De følgende år sluttede andre flygtninge sig til strømmen mod det religiøst frisindede Amsterdam, så byen i begyndelsen af 1600-tallet var ved at bryde sammen pga. de mange nye indbyggere.

Det var den opgave, stadstømreren Staets skulle løse, og de 36 stormænd i byrådet accepterede hans plan, der ville fem-doble byens areal.

Borgerskabets triumf

I månedsvis rasede debatten i rådssalen. Den nye by skulle have plads til kanaler, nye markedpladser, palæer til de rige købmænd og boligområder til fattigfolk. Men byen skulle også være smuk og velordnet – og så skulle den demonstrere, at borgerne i Amsterdam kunne overgå Europas konger og fyrster i rigdom, pragt og nytænkning.

Stadstømrer Staets erkendte, at han ingen forstand havde på fæstningsværker, så byrådet besluttede at inddrage prins Maurits, der var øverstbefalende for hæren i De Forenede Nederlande.

Med de fjendtlige spaniere i tankerne fik den krigsvante prins indrettet bastionerne, så byen kunne modstå en langvarig belejring. En del af forsvaret bestod i, at Amsterdams opland kunne oversvømmes og dermed blev ufremkommeligt for fjenden. Den mulighed skulle byen senere få brug for.

© Bridgeman

I 1613, efter to intense byggeår, var byen nået halvvejs med det nye fæstningsværk. 11 ud af de 26 bastioner stod færdige, men udgifterne havde presset byen ud på fallittens rand.

Byrådet måtte derfor træffe den drastiske beslutning at stoppe byggeriet, længe før volden nåede rundt om byen. I stedet blev en midlertidig forsvarsmur opført mellem den nye og den gamle vold, så salget af byggegrunde kunne begynde og give penge i den slunkne byrådskasse.

Grundene bag den nye stump vold blev udstykket langs brede kanaler, omgivet af smukke træer, så de kunne sælges så dyrt som muligt. Den smukke kanal fik navnet “Heerengracht” og var til byens rigeste indbyggere.

Kanalbæltet blev gravet færdig i lyntempo, og den dristige finansieringsmodel gik op: Byggegrundene blev solgt hver og én, byen var reddet fra bankerot, og palæerne begyndte at skyde op langs de nyanlagte kanaler.

Blandt stormændene i byrådet var Frans Hendricksz Oetgens, der havde sin helt egen dagsorden. Oetgens var byggematador, og med sin viden fra byrådet kunne han opkøbe jord udenfor den gamle vold – jord, som med byudvidelsen ville stige uhørt i pris.

Spekulation i jord og andre trick var ikke fremmed for de øvrige rådsmedlemmer, men dette eksempel på insider-handel var så frækt, at andre rådsmedlemmer lagde sag an mod Oetgens.Helt fremmede for spekulation var de heller ikke selv; Oetgens gjorde blot som mange andre rige købmænd i et byråd, hvor politik og egeninteresser smeltede sammen i en profitabel blanding.

Men den økonomiske nærdødsoplevelse satte sine spor, og der skulle gå 50 år, før byen igen fik mod på at genoptage byggeriet.

På havet hade engelsmännen inga större framgångar - tills fransmännen invaderade republiken.

© Rijksmuseum Amsterdam

De gyldne år slutter

Centrum for handlen

Længe inden Amsterdam var bygget færdig, begyndte købmændene at tjene store penge på den handel, som VOC stod bag, og som Amsterdams position gjorde mulig. I havnen blev varer fra hele verden losset, så de på pramme kunne sejles til købmændenes pakhuse inde i byen. Det såkaldt “gyldne århundrede” var begyndt for Amsterdam.

"Hämmästelimme kolmea ulointa kanavaa, jotka ovat lähes maanpäällinen paratiisi – kuin kartanon suuri puutarha niin suorine linjoineen ja täydellisesti rakennettuine taloineen." Philipp von Zesen, saksalainen kirjailija matkapäiväkirjassaan vuonna 1664

Fra Østersø-området hentede købmændene korn, som kunne sælges dyrt i resten af Europa. Uld blev hentet i England, tømmer i Norge, vin i Frankrig og skind i Rusland.

Men de virkelige formuer tjente købmændene på VOC, der hentede silke, peber, muskatnød, te, kaffe og sukker fra Det Fjerne Østen.

Pengene investerede købmændene i deres palæer langs Amsterdams kanaler, som den tyske forfatter Philipp von Zesen beskrev i sin rejsedagbog i 1664: “Vi dvæler i forbløffelse over de tre ydre kanaler, som er de paradis på jord, som en stor lysthave, med så lige linjer og perfekt byggede huse”.

Europas fyrster kopierede kanalerne

Rygtet om den nye, smarte købmandsby Amsterdam kom de europæiske fyrster for øre. Sådan én ville de også have.

© Frederiksborg Slot & Arkivfoto

Peter den Store var spion

Som 25-årig tog Ruslands zar på en lang dannelsesrejse, der bl.a. bragte ham til Holland. Under falsk navn lærte han flere fag. Han studerede Amsterdams kanaler – og brugte den viden til at anlægge Skt. Petersborg.

© Frederiksborg Slot & Arkivfoto

Dansk konge nappede ideerne

Den danske konge skelede til Amsterdam, da han ville gøre Danmark-Norge til en kolonimagt. I 1618 hyrede han den hollandske arkitekt Johan Semp til at opføre bydelen Christianshavn med kanaler og pakhuse.

© Arkivfoto

Gustav 2. Adolf

Den svenske konge på rov I 1619 hentede Gustav 2. Adolf to hollandske eksperter til at opføre en ny kanal-by ved Göta-elvens udløb i Kattegat. Göteborg blev så populær blandt hollændere, at de strømmede til – og for en tid blev hollandsk byens dominerende sprog.

“Skønheden med dårlig ånde”

Få meter fra købmandspalæerne lå en helt anden verden – det fattige arbejderkvarter Jordaan, byens larmende og beskidte maskinrum. Her lå papirmøller, bryggerier og savværker. Og her levede de børnerige familier i trange lejligheder. Kanalerne i Jordaan blev benyttet som transportveje – og som åbne kloakker. Særligt om sommeren, når varmen fik affald og ekskrementer i kanalerne til at gære, blev byen hånligt omtalt som “skønheden med dårlig ånde”.

© Amsterdam city Archives

Men havnen og handelen gav beskæftigelse til tusinder af mennesker, og Amsterdams befolkningstal fortsatte sin himmelflugt: I 1680 nåede indbyggertallet op på 219.000. Med andre ord var befolkningen på bare 100 år vokset med 600 pct. og blev kun blev overgået af hovedstæderne London og Paris.

Den økonomiske vækst og den religiøse tolerance gjorde byen til en smeltedigel af fremdrift.

"Täällä näkee valtavasti ihmisiä kaikista maista. Moninaisuus tuo mieleen muinaisen Babylonian. Amsterdam on Euroopan miellyttävin paikka, ja jokainen persialainen ja armenialanenkin tuntee täällä olonsa kotoisaksi." Marie des Jardin, ranskalainen kirjailija

Alle religioner var velkomne i Amsterdam – blot var de forhadte spanieres og franskmænds religion, katolicismen, underlagt restriktioner, blandt andet et forbud mod offentlige messer.

Nogle rynkede på næsen af blandingen af protestanter, muslimer og jøder, andre lod sig imponere. Overvældet af mylderet skrev den franske forfatter Marie des Jardin i 1688:

“Her oplever man en stor tilstrømning af folk fra alle lande. Mangfoldigheden vækker mindelser om det gamle Babylon. Amsterdam er det behageligste sted i Europa, og der findes ikke den perser eller armenier, der ikke ville føle sig hjemme her”.

Kanalerne er blevet en kulturarv

Selvom Amsterdams betydning for verdenshandelen aftog mod slutningen af 1600-tallet, vedblev byen at være et økonomisk og kulturelt kraftcenter – helt frem til vore dage.

Om stadstømreren virkelig udarbejdede den samlede plan for det nye Amsterdam, er uklart. Frem til sin død i 1630 hævdede han, at han var manden bag, men tegningerne er aldrig blevet fundet. Sandheden er nok, at flere rige købmænd bestemte udviklingen.

© Prfoto/jlg

At de havde ret, beviser byhistorien. Det anlægsarbejde, som stadstømrer Staets begyndte for 400 år siden, består stort set uændret. Af de godt 80 km kanaler er kun et fåtal kastet til – det gælder fx byens gamle hovedkanal Damrak, der er gjort smallere for at give plads til hovedbanegården.

I 2010 blev kanalbæltet føjet til UNESCO's liste over verdens kulturarv.