Ensimmäinen ilmapallokyyti: Elävät olennot nousivat ilmaan Versailles'sta

Lammas, kukko ja ankka olivat maailman ensimmäiset kuumailmapallon matkustajat. Ranskan kuningas ja kuningatar Marie Antoinette todistivat vuonna 1783 Versaillesin palatsin edessä tapahtunutta nousua.

Det var en fredag, den 19. september 1783.

Vejret så fint ud, og adelsfolk var da også allerede begyndt at samles. Dette her ville de ikke gå glip af: En genstand større end nogen fugl skulle stige til himmels i dag.

Aldrig havde man set noget lignende. Også kongen og dronningen kom ud for at overvære sceneriet i Versaillesslottets forgård.

Ludvig 16. og hans Marie Antoinette fulgte ballonbyggerne, brødrene Montgolfier, med øjnene, mens de fik placeret de tre passagerer – et får, en hane og en and – i kurven og tændt en osende ild under ballonens åbning.

Med uldtotter, hestepærer og andet materiale, der dårligt kunne brænde, på ilden steg snart en tyk, sort røg op. For Montgolfier-brødrene mente, at det var røgen snarere end varm luft, der fik ballonen til at stige.

Og om det var det ene eller det andet – ja, så virkede det.

Under publikums jubel lettede silkekonstruktionen med verdenhistoriens første flyvende passagerer om bord.

De tre dyr fløj omkring 500 meter op i luften og kom i god ro og orden ned igen efter en tre kilometer lang flyvetur.

Dyrene blev nøje undersøgt efter landingen. Især hanen så forkommen ud, og brødrene spekulerede nu på, om den tynde luft i de høje luftlag havde været for meget for kræet.

Men efter en nøjere undersøgelse konkluderede brødrene, at hanen formentlig var groggy, fordi fåret enten havde trådt på ham eller simpelt hen sat sig på fuglen i den lille gondol.

Efter den vellykkede tur – som kongen godt nok brokkede sig over var så røgfyldt en affære, men dyrene havde overlevet – accepterede brødrene at lade mennesker prøve at flyve til skyerne i en ballon.

Versailles'n palatsi uhkui loistokkuutta

Den septemberfredag var slottet i Versailles allerede 160 år gammelt – og allerede vant til at rumme prægtige begivenheder.

Slottet blev i første omgang bygget som et lille jagtslot til Ludvig 13. i 1623. Hans efterfølger på tronen var solkongen Ludvig 14. Han fik store planer med det lille jagtslot uden for Paris, for på Louvre midt i byen var der ikke plads til hans enorme hof. Ludvig besluttede at udvide Versailles, så det oprindelige jagtslot blev midterpartiet af det slot, der ligger der i dag.

Malerier, møbler, bøger og fint porcelæn til sit nye slot hentede kongen bl.a. fra sin finansministers slot Vaux-le-Vicomte. Finansminister Fouquet var en rig mand – så rig, at en anden af kongens folk med held fremførte, at Fouquet var en svindler, som snød kongen for retmæssige indtægter.

Kongen valgte at tro anklagerne, da han først havde besøgt Fouquets smukke slot. Finansministeren blev smidt i fængsel, og kort efter blev hans hjem tømt.

Sammen med opgravede buske og appelsintræer fra parken blev det hele kørt til Versailles. Her var kongen ved at anlægge en park, hvis mage aldrig var set.

Selv om der var sparsomme mængder af vand i området, fik Ludvig anlagt adskillige store springvand. Indtil vandforsyningen var kommet i orden, blev fontænerne kun tændt, når kongen nærmede sig.